Sider

Sider

torsdag den 28. februar 2019

IVS ny lov



SÅ ER LOVFORSLAGET OM IVS ÆNDRINGER UDE:

Lovforslaget er fremsat 28/2 - Sat til første behandling 19/3 - frist for spørgsmål 22/3 - svarfrist 25/3 - betænkningsafgivelse 28/3, 2 behandling nu planlagt til 2/4 og 3 behandling og vedtagelse planlagt til 4/4

Der er for mig (og en ganske samlet presse) - slet ingen tvivl om, at forslaget vedtages i sin helhed som fremsat, da det er fremsat i fuld enighed mellem regering og Dansk Folkeparti, der jo har klart flertal, og det er offentliggjort som kendsgerning fra ministeriet, men - alt skal jo vedtages.


Vigtigt er:

Fra lovforslaget er vedtaget og noteret i lovkataloget - lad os sige primo april, så betyder det:

1

Der er stop for stiftelse af nye iværksætterselskaber IVS.


Eksisterende iværksætterselskaber skal inden to fra lovforslagets vedtagelse, opbygge en selskabskapital på 40.000 kr.

3
Kravet til ApS kapital nedsættes til 40.000 kr.

Punkt 1 giver sig selv. 

Punkt 2 indeholder ikke nyt omkring kravet om afsættelse af 25% af overskud, ud over, at der nu skal bygges op til 40.000 frem for tidligere 50.000 kr men - som nyt er tilføjet i direkte citat - med mine indsættelser af fed skrift fra § 5:

Generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, skal senest 2 år efter denne lovs ikrafttræden, med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. 


Det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. selskabslovens § 37, om, at kapitalen er til stede. 

Stk. 2. Opfylder et iværksætterselskab ikke kravet om omregistrering i stk. 1, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken iværksætterselskabet skal opfylde kravet om omregistrering. Opfylder iværksætterselskabet ikke dette krav senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen anmode skifteretten om at opløse selskabet, jf. selskabslovens § 225

Det er relativt smart, at vælge, at det er generalforsamling som senest 2 år fra vedtagelsen, lad os her sige 1/4-2021, SKAL vedtage omregistrering til ApS, for det betyder, at erhvervsstyrelsen ikke skal kontrollere noget. De skal bare se, at alle IVS har indsendt anmodning om omregistrering, og de som ikke har, kan så sendes til tvangsopløsning.

Det må også betyde, at kapitalen rent praktisk skal være på plads en del tid før (vel for de fleste 31/12-2020) - så generalforsamlingen har grundlag og er klart til vurderingsberetning, inden deres vedtagelse. 31/3 eller hvad dato nu bliver for vedtagelse - er givet lovmæssigt i orden, men jeg tror ikke ret mange kan bruge tiden fra 31/12-2020 til 3173-2021 til noget rent praktisk, da man jo gerne inden generalforsamling skal have vurderingsberetning på plads, og her er 31/12-2020 nok det de fleste kommer til at lande på.


Selve omregistreringen - når vurderingsberetning foreligger, sker uden yderligere gebyr til erhvervsstyrelsen.

Hele lovforslaget er her i link.
---------------------------------
Med andre ord:

Alle eksisterende iværksætterselskaber har - fra vedtagelsen 2 år til at opbygge bunden kapital på 40.000 kr og derefter - lade en revisor udstede erklæring om kapitalens tilstedeværelse, og omdanne til ApS

Gør de ikke dette, vil selskabsstyrelsen kunne (læs skulle) anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet.


Det er muligt at skyde pengene ind, men der skal skydes ind, at den samlede egenkapital inkl. det nye indskud, som minimum udgør 40.000 kr

Stifter man med den traditionelle 1 kr, så vil opbygning af 40.000 kr kapital kræve et overskud før skat på ca 51.000 kr - inden - hvad der formentlig er 4. april 2021.

Pris for vurderingsmand og erklæring vil ofte lande mellem 4.000 og 12.000 kr efter min erfaring.

Når dette IVS så er et ApS, vil der stadigt kun være 1 kr i fradrag ved lukning eller salg, ved beregning af aktieskat, modsat et ApS stiftet med 40.000 kr og fradrag for disse 40.000 kr.
Til gengæld sker opsparing jo til "kun" 22% selskabsskat.


Jeg vil ikke mene, at det giver mening, at stifte nye IVS - iværksætterselskaber mere, med mindre man vil gamble vildt på, at at et flertal, der er så tydelige som her, ikke vedtager deres eget lovforslag i stort set uændret form.

Det skyldes, at jeg mener kravet om opsparing af 40.000 kr, sammenholdt med nedsat krav om kapital til ApS på 40.000 kr, gør det stort set irrelevant. 


Det er både fordi, det jo koster en del penge til vurderingserklæring - at omregistrere IVS til ApS OG - fordi IVS allerede idag har dårligt ry og problemer med at finde bankkonto og mange leverandører skyer allerede selskabsformen.

Det bliver ikke bedre nu, hvor der næppe er tvivl om, at hele formen skal skaffes af vejen.


Jeg skal ikke tage stilling til OM det er fornuftigt med loven. Det kan der bestemt argumenteres for, men der kan også argumenteres imod - ud fra, at man kunne have skærpet andre love og gået efter de, som drev IVS helt useriøst eller med svindel for øje, og opnået noget nær samme resultat.

Det kunne så bare også være gået ud over f.eks ApS (f.eks øgede krav til regnskabs dokumentation - revision eller hvad ved jeg). 


Jeg blogger her efter bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl og misforståelser.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Ingen kommentarer:

Send en kommentar