fredag den 2. oktober 2020

Nemkonto udenlandsk bank

Alle registrerede virksomheder og selskaber skal, inden første betalings kontakt med det offentlige, have deres CVR nr tilknyttet en bankkonto som NemKonto.

Det vil generelt sige, inden man første gang skal have midler udbetalt fra det offentlige. NemKonto loven omfatter således både alle personer over 18 år, alle virksomheder og foreninger med CVR (eller de helt få med kun SE nummer)

Kan man slippe for erhvervskonto?

Lovmæssigt ja - hvis man har personlig virksomhed, er der ikke noget i NemKonto loven, der forbyder man får tilknyttet sit CVR til en personlig konto. Tidligere var det relativt almindeligt, at man fik ok til det i banken, men i dag er det næsten udelukket, at banker godkender det, med mindre man har et meget specielt privatkundeforhold i banken. 

Det skyldes bla.a at det offentlige har indført meget skarpe krav på alle pengeinstitutter, at de skal have en overordentlig fyldig dokumentation med kendskab til kunden, omfanget af forretningen (budget ofte) formålet (forretningsplan ofte) - omfang af udenlandske transaktioner og årsag til disse, og dertil omfattende dokumentation af registreringsbevis og personerne bag firmaet.

Man kan derfor godt indstille sig på, at næsten alle i dag vil blive pålagt en erhvervskonto. Man skal også gøre sig klart, at banken tager sig betalt for arbejdet og for at stille IT med mere til rådighed og prisen vil ofte svinge mellem 1.000 og 5.000 kr for oprettelsen + en kvartalsgebyr ofte mellem 100 og 300 kr.

Enkelt banker kræver som udgangspunkt idag også, at man anvender revisor til regnskabet.

NemKonto i dansk pengeinstitut:

Dette er formelt det langt nemmeste at oprette, men der er en del banker, som i dag ofte takker nej til nye iværksætter som kunder. Årsagen er dels, at det kan være besværligt at få alle de oplysninger der kræves, dels at mange nye lever relativt kort som virksomhed, og så har den ret voldsomme bank-bashing der foregår i mange medier, hvor nye iværksættere omtaler banker som svindlere mm, givet også en indflydelse på, at miljøet er blevet skidt. 

Heldigvis får langt de fleste nye dog naturligvis en erhvervskonto op og køre.

Banken tilknytter så blot denne konto til NemKonto systemet, og så fungerer det fra dag 1.

På denne konto vil nu Moms kunne komme retur, penge fra corona pakker f.eks indgå, og en del større institutioner, så som en del forsikringsselskaber, betaler også ud via dette system.

Det er muligt at tilknytte NemKonto også til SE numre og P numre hvis man finder dette praktisk. Det er så den enkelte udbetalende myndighed som afgør, om den vil foretage udbetalinger til SE/P nummer tilknyttede NemKonti.

NemKonto i udenlandsk pengeinstitut

Det er fuldt lovligt, at få NemKonto tilknyttet et udenlandsk pengeinstitut, men processen er mere besværlig. I princippet alle banker med Iban og Swift tilknytning med fuld banklicens, kan tilsluttes, herunder i dag også institutter som Revolut og N 26. Man skal gøre sig klart, at selv om den type konti kan være billige, og relativt lette at opnå, så er kontakt ofte langt mere besværlig end med danske banker, ligesom der f.eks ikke kan tilknyttet en række services ofte - MobilPay - en del lønservice systemer, dankort terminaler mm. En del danske kunder vil også kunne finde det besværligt, eller foruroligende, at skulle foretage betalingerne til udenlandsk bank.

I dag kan man ikke foretage tilknytning automatisk over nettet, men skal indsende en blanket til Digitaliseringsstyrelsen.

Her hvad der er for direkte krav til dette:

1)     NemKontoblanket for virksomheder med en underskrift bekræftet af notar, advokat eller af to vitterlighedsvidner. Blanketten er her som PDF 


   Alle felter på blanketten skal udfyldes med korrekt information

2)     Kopi af gyldig legitimation på den tegningsberettigede eller bemyndigede. (ofte ejeren men det vil også for selskaber fremgå af vedtægterne og virk.dk

3)     Virksomhedens vedtægter (oversat til dansk eller engelsk).


4)     Ønsker man et SE nummer tilknyttet egen NemKonto i udlandet, skal man vedhæfte registreringsbevis fra Skattestyrelsen.


5)     Punkt 5 gælder kun for udenlandske virksomheder, som skal vedhæfte tegningsudskrift fra myndighed i hjemlandet oversat til dansk eller engelsk. 

a)     Tegningsudskriften må maksimalt være en måned gammel.

b)     Tegningsudskriften skal vise, at underskriveren har ret til at tegne på vegne af virksomheden.

c)     OBS!Kravet om tegningsudskrift gælder kun udenlandske virksomheder.


Blanketten skal sendes med fysisk post (ikke muligt med e-mail) til:

NemKonto Support
Lauritzens Plads 1
9000 Aalborg
Danmark

Blanketten findes HER som engelsk version

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd og   GOOGLE BUSINESS MED TILBUD


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar