onsdag den 7. november 2018

Hvad sker med tvangsopløste holding og deres drift?


Jeg har fulgt med i en del holdingselskaber som sendes til tvangsopløsning.

Hvad sker der med de driftselskaber de ejer - eller er delejere af?


Hvis holdingselskabet enten har været tvangsopløst 2 gange inden for fem år, f.eks grundet manglende regnskab, eller ikke kan genoptages, fordi det har negativ egenkapital, og ejeren ikke kan rette op på det, hvad sker så med de underliggende driftsselskaber?

Her vil kurator naturligvis se på værdierne i drift og se om det rækker til at genoprette holding, men hvad sker, hvis holding samlet har negativ egenkapital fra tidligere ejerskaber, eller Holding ejer flere driftsselskaber, hvor bare ET måske er aktivt og har positiv kapital, mens de øvrige har stor negativ kapital?

Hvis holdingselskabet opløses, ja så står drift jo uden ejere, og den går jo ikke.

Der kan også være tilfælde, hvor driftsselskabet ejes f.eks halvt af det tvangsopløste holding og halvt af andre ejere. Det er nok så meget de situationer jeg har søgt at følge.


Her kan det tvangsopløste heller ikke bare opløses, for så mangler drift jo 50% af sine ejere.

Nu kommer vi så til hvad jeg har set for løsninger fra kuratorer:

Løsning 1:
Som det første vil kurator henvende sig til øvrige ejere og bede disse købe anparterne af holding under tvangsopløsning. Kurator vil søge så god en pris som muligt. 

Vil de øvrige ejere det, så kommer der penge ind i "boet". Penge som så kan dække kurator og - med held ejeren af det tvangsopløste holding. Vil medejerne af drift købe anparterne, så er den sag løst men:

Hvis de andre ejere ikke vil købe dem, måske fordi de mangler interesse i driften, så står kurator jo med et problem i form af et holdingselskab der ikke bare lige kan opløses trods alt.

Løsning 2:

I praksis kender jeg så løsning, hvor kurator, i de tilfælde hvor ingen vil købe anparterne fra holding, ikke en gang til meget lav pris, og hvor kurator ser at driftselskabet ikke har nogen større værdi, så vælger at give anparterne tilbage til ejeren af det tvangsopløste holding 

Det sker vel så ud fra den betragtning, at anparterne jo ikke kan have værdi i så fald, og ved at lade dem "falde tilbage" til ejeren af selskabet bag det tvangsopløste, ja så har driftsselskabet nu stadigt alle sine ejere.

Denne løsning giver dog iflg. advokat en kendt advokat (h) som kontaktede mig telefonisk, da han så jeg søgte svar, risiko for kurator.

Problemet advokaten ser er, hvis driftsselskabet siden viser sig at have ganske stor værdi, måske kommer i drift for alvor, for så har kurator foræret værdier bort fra det tvangsopløste til ejeren bag det, og det vil kunne rejse alvorlig kritik mod kurator.


En mulig løsning 3:

Kurator kan vælge ikke at opløse selskabet men lade det ligge under tvangsopløsning i skifteretten og afvente, at noget måtte vise sig i det driftsselskab holding var ejer af.

Når denne løsning nok ikke bare altid vælges, så mener advokaten, at det skyldes, at det er tungt for systemet, at have selskaber liggende i en slags "limbo" i afventning på hvad fremtiden måtte bringe i de underliggende driftsselskaber, men det er i alle fald et valg, den enkelte kurator har i sin værktøjskasse.
------------------
Dersom Kurator vælger at tvangsopløse holding så for erhvervsstyrelsen besked om, at der ikke længere er ejere til det underliggende driftselskab og så vil styrelsen igen sende dette driftselskab til opløsning i skifte retten

Danske advokater under - stil eksperten et spørgsmål svarer blot, på spørgsmålet om hvad der sker med drift - hvis holding går konkurs:
Det ene selskab tvangsopløses. Det betyder, at selskabet enten likvideres eller tages under konkursbehandling.

I begge tilfælde skal selskabets kapitalandele i driftsselskabet realiseres. 
Kan der ikke opnås enighed om dette, kan kapitalandelen sælges på tvangsauktion. Eller det kan tænkes, at driftsselskabet kan tages under konkursbehandling.


Det svarer ikke specielt nyttigt, da de ikke forholder sig til, hvis der er 2 ejere af drift og det ene holding går konkurs, for så vil det vel være drastisk, at tage drift, som stadigt har en god, måske +50% er, under konkurs

Lige kort om fradrag for evt genoptagelse:

Der er kun fradrag for omkostninger der har med driften at gøre. Det vil f.eks. sige ikke fradrag for omkostninger til revisorerklæring for genoptagelse, og kun fradrag for en eventuel del af kurators regning, som har med kurators arbejde med at holde den løbende drift igang, ikke for andre omkostninger. Det betyder også, at for holding vil der ikke være fradrag, da der næppe vil være tale om, at kurator beskæftiger sig med "drift" i et holding. Disse fradrag for kurator i selskabet er kun aktuelt hvis der faktisk bliver et provenu.

Du kan evt. sende revisorerklæring mm til erhvervsstyrelsen - inden skifteretten har udmeldt kurator, og så kan selskabet genoptages og styrelsen giver skifteretten besked. Link her

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Ingen kommentarer:

Send en kommentar