fredag den 4. januar 2019

Spam - hvad må jeg

Spam reglen kommer som udgangspunkt fra markedsføringslovens § 10 



Spam forbud mod elektronisk markedsføring udspringer af markedsføringsloven. En del får blandet GDPR persondatalov ind, men den handler om opbevaring af persondata og Spam er først og fremmest tilknyttet markedsføringslovens § 10

Lad os bare tage den først - i alle fald de første stykker, for de er meget relevante for forståelsen af hvad man må og ikke må, når vi taler elektroniske henvendelser:


§ 10:
En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.
  1. Stk. 2. 
    En erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af produkter, kan uanset stk. 1 markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via elektronisk post. Det forudsætter dog, at den erhvervsdrivende giver kunden klar og utvetydig mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved hver efterfølgende henvendelse.
  2. Stk. 3. 
    Retter en erhvervsdrivende henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på direkte markedsføring, skal følgende betingelser være opfyldt:
    1. 1)Markedsføringen skal klart kunne identificeres som sådan,
    2. 2)betingelser for salgsfremmende foranstaltninger skal være let tilgængelige og fremlægges klart og utvetydigt,
    3. 3)det skal fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsendes, på en måde, der ikke er tilsløret eller holdes skjult,
    4. 4)modtageren må ikke opfordres til at besøge websteder, hvor den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for webstedet, ikke opfylder kravene i nr. 1-3, og
    5. 5)der skal være en adresse, som modtageren kan henvende sig til for at få standset sådanne henvendelser.
  3. Hvad siger forbrugerombudsmanden så for væsentlige ting omkring dette emne. Det er nemlig forbrugerombudsmanden som er klageinstans, også for erhverv på Spam området.

    Jeg tager her bare nogle af de mest klare punkter fra forbrugermandens helt nylige, ult. 2018 redegørelse:

  4. Lad os starte med de sociale medier, hvor der ofte hersker "tvivl:

    Opslag der vises direkte i brugernes Newsfeed anser ikke for at være elektronisk post og dermed ikke for spam.

  5. Notifikation henvendt direkte til en bruger af sociale medier OG, beskedder, messenger, kommentarer (af kommerciel karakter) og tags vil derimod være omfattet af forbud mod spam.

    Lidt skærpelse af pligten til at tilladelse skal gives til hver enkelt elektroniske henvendelsesform:

  6. Det er ikke nok, at få samtykke til at sende "elektronisk post" som helhed. Forbrugerombudsmandens krav er, at der klart skal angives, hvilke former for elektronisk henvendelse der gives tilladelse til. Det betyder der skal give samtykke til f.eks. e-mail, SMS, messenger og anden markedsføring ved sociale medier. Gives kun tilladelse til f.eks nyhedsbrev via e-mail, så er der ikke tilladelse til anden elektronisk henvendelse.
Indhentelse af samtykke:
  1. Første gang man henvender sig til en person ved brug af andre midler end elektronisk post (fjernkommunikation - kunne være brev, telefon og andet) skal den erhvervsdrivende meget klart oplyse kunden om retten til at frabede sig denne markedsføring ligesom, at den erhvervsdrivende altid skal gøre det let og gebyrfrit, at frabede sig sådanne henvendelser og afmelde denne kommunikation.

  2. Det har i praksis givet det problem, at man ikke måtte henvende sig til modtagere af ens nyhedsbrev, for at få dem til at udvidet et tidligere givet samtykke, til at omfatte f.eks nye varegrupper eller andre typer, eller man ønskede at kunne henvende sig elektronisk på anden vis end der oprindeligt er givet samtykke til.

  3. Her har forbrugerombudsmanden lempet praksis, så du lovligt må henvende dig til dine nyhedsbrevsmodtagere for at få dem til at udvide et tidligere samtykke til, at omfatte andre produktgrupper eller kommunikations former.
Tilbud om rabat eller deltagelse i konkurrence ved indhentning af tilladelse til elektronisk henvendelse:

Forbrugerombudsmanden er af den opfattelse, at virksomheder gerne, på visse betingelse, må motivere deres kunder til at give samtykke til nyhedsmails, ved f.eks. at tilbyde kunden en rabat eller konkurrence deltagelse, f.eks - Tilmeld dig nyhedsbrev og få x % rabat på dit første køb.

Du kan læse pressemeddelelse fra forbrugerombudsmanden I LINK HER

Og du kan læse hele vejledningen I DETTE LINK

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

Jeg blogger blot af interesse og for at gøre det svære lettere forståeligt, men jeg kan ikke drages til ansvar for evt fejl eller misforståelse i mine tekster. Bemærk altid hvis der er link til lovgivning og myndigheder.

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Ingen kommentarer:

Send en kommentar