tirsdag den 9. april 2019

LOV OM IVS STOP VEDTAGET


Loven der sætter stop for ny-stiftelser af Iværksætterselskaber - IVS - er vedtaget 9/4-2019 med omgående ikrafttræden efter offentliggørelse i lovtidende.

Lovforslaget blev, efter at S´s ændringsforslag om i første omgang blot at suspendere ny stiftelser af IVS i et år, var blevet nedstemt ved anden behandlingen, som ventet vedtaget af med alle partiers stemmer, S, DF, V, EL, LA, RV, SF og KF - imod stemte alene alternativet.

At alle endte med at stemme for, lægger næppe op til, at det vil blive rullet tilbage uanset et regerings-skifte.

Loven har 3 hovedpunkter:

1

Der kan ikke længere stiftes nye IVS

2
Eksisterende skal inden medio April 2021 (mener dato er 15 april 2021) have opbygget bunden kapital på 40.000 kr og anmode om omregistrering til ApS. Det vil kræve, at 50.000 kr af overskud før skat bindes, hvis man starter med 1 kr i kapital (og mere hvis man har haft underskud inden) Omregistrering kræver enten revisorerklæring eller - et fuldt revideret regnskab, der ikke må være mere end 5 mdr gammelt ved anmodningen (f.eks erklæringsatandard fra revisor med betegnelsen udvidet gennemgang - med påtegning - Jeg TROR udvidet gennemgang med revisor påtegning kan række - som BDO skriver HER I LINK  med teksten:
"Udvidet gennemgang er i lovens forstand stadig revision, og derfor kræver det ikke ændringer i vedtægter og selskabsregistret").

3
Nye ApS kan stiftes med 40.000 kr i kapital mod tidligere 50.000 kr

Loven kan ses HER I LINK

Alternativerne er nu som før personlig virksomhed eller ApS - faktisk kan rigtig mange hele tiden have haft større fordele ved at vælge personlig virksomhed. Der er færre krav og fradrag i personlig indkomst for tab - og går det ikke godt, er det let at lukke, og går det godt, kan man vælge skattefri omdannelse til ApS. Til gengæld skal man undgå at løbe større risiko, men sandheden er, at mange IVS aldrig nogen sinde fik nogen som helst form for kredit, og derfor reelt ikke havde spor fordel ved selskabsformen.

Er man flere der skal gå sammen om et projekt, så vil jeg ikke ret gerne anbefale personlig virksomhed, som så er et I/S, da personlig solidarisk hæftelsen kan være grim. Omvendt findes der faktisk rigtigt mange (ca 92.500) I/S og mange af disse fungere givet helt lykkeligt.


Alternativet til personlig virksomhed er nu ApS for de fleste, og med 40.000 kr i kapitalkrav, må det siges at være til at komme i nærheden af, og 40.000 kr vil de fleste der driver virksomhed, hurtigt opdage får ben at gå på i alle fald - til forsikringer, bank, hjemmeside og varer.

Læs mere om alternativerne her I LINK


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Ingen kommentarer:

Send en kommentar