onsdag den 3. april 2019

Nyt om lov om afskaffelse af IVS L 190



Betænkningen til lovforslaget er nu kommet - 2. behandling i 4/4 og forventet 3. behandling og vedtagelse 9/4

Der er fra regeringen lidt ændringforslag, hvor det nok vigtigste er:

»Der er ikke krav om en erklæring af en vurderingsmand, jf. 2. pkt., hvis iværksætterselskabets seneste reviderede årsregnskab udviser en selskabskapital og reserver, som kan overføres til selskabskapitalen, på samlet minimum 40.000 kr., er forsynet med en revisorerklæring uden modifikationer og årsregnskabets balancedag ikke ligger tidligere end 5 måneder forud for beslutningen om vedtægtsændring.

Med andre ord, hvis IVS har revisor på regnskab så kan et revideret regnskab - der ikke er ældre end 5 mdr - ligge til grund for kapitalens bekræftelse.

Vi kan først se lidt på hvad betænkninger iøvrigt siger om HVEM STEMMER FOR HVAD:

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag. 

Det betyder, at regeringen, som det jo ofte er, vil benytte sit flertal og det vil betyde stop for nye IVS fra ca 9/4-2019 og krav om opsparing af 40.000 kr bunden kapital for eksisterende inden 2 år fra lovens vedtagelse - dato mig bekendt 15 4 2021 for omregistrering.

Et mindretal i udvalget (S, EL, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Det væsentligste ændringsforslag i socialdemokratiets ændringsforslag er,  der skal ske en 1-årig suspension af iværksætterselskabsformen og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital


S ændringsforslaget vil således også give stop for nye IVS - men give tid til 1 års videre arbejde med at se, om der skal lukkes helt, eller findes andre veje.

Øvrige ændringsforslag ser jeg mere som af kosmetisk/tekstmæssig karakter.

Ændringsforslaget støttes af S, EL, SF, RV og ALT

Som det ser ud, bliver ændringsforslaget forkastet af et flertal bestående af regeringen og DF

Når ændringsforslaget, om 1 års suspension af nystiftelser for IVS således formentlig ikke vedtages, så vil S, EL, SF og RV alle stemme for regeringens forslag, mens ALT vil stemme imod og afskaffelsen således være vedtaget med næsten alles stemmer.

At det således virker til at blive stemt igennem med praktisk taget alle stemmer, må tydes som, at der er forståelse hos alle partier for, at IVS skaber problemer og - pege på, at der næppe rulles noget tilbage efter et valg.

Kan man nå at stifte IVS nu? Ja i alle fald til 8 eller 9/4.

Er det klogt at stifte IVS nu?  Jeg tror selskabsformen har fået endnu dårligere ry efter lovdebatten - hos en del kreditorer fremadrettet, og jeg kan frygte, at banker, som i forvejen har været meget skeptiske, vil blive endnu mere skeptiske overfor at stille en bankkonto op til et nyt IVS. Tal med banken hvis du vil stifte, det må være et godt råd.

Overvej alternativerne til IVS som angivet i DETTE LINK
Jeg må tage forbehold for misforståelser ved hurtigt gennemlæsning af betænkningen, men den kan læses i sin helhed i link her


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Ingen kommentarer:

Send en kommentar