mandag den 23. marts 2020

Corona aftale med bankerne

Hvad kan du forvente dig af bankerne som virksomhed:

Erhvervsministeriet - igen ret tydeligt med et enigt folketing bag sig, har indgået en aftale med bankernes organisation- "Finans Danmark"

Det har nok været lidt som at sparke en åben dør ind, for bankerne har for manges vedkommende allerede inden meldt ud, at de bakker op om deres kunder.

Det vil givet på nogle områder være delvist forskelligt fra pengeinstitut til pengeinstitut, hvordan de helt konkret vil agere men selv aftalen siger:

Aftalen bekræfter, at banker og realkreditinstitutter erklærer de ønsker at leve op til samfundsansvaret, og er klar til at hjælpe både private og erhvervskunder. hånd i en svær situation.

Det er afgørende, at den sikrer tilstrækkelige lån og likviditet til i øvrigt sunde virksomheder og privatkunder.

På erhvervssiden udvider de lånerammen og vil sikre, at de statslige garantiordninger rulles ud på rimelige vilkår. 

Bankerne har fået frigivet en pulje afsat til Cyklisk kapitalbuffer, hvilket øger deres udlån grundlag meget. 

Hertil afsætter staten midler til via vækstfonden at kunne yde statsgaranti for sådanne lån. Lånerammen sættes op til ialt 25 mia kr med garanti, og bankerne vil givet være indstillede på at udnytte denne låneramme

I aftalen bekræfter bankerne, at de vil udnytte disse penge til at sikre lånekapital til sunde virksomheder. Her vil nogen nok blive skuffede, og mene, at de vel er sunde, men det er stadigt en del af aftalen, at bankerne skal foretage en seriøs vurdering af kreditværdigheden.

Bankerne bekræfter at ville gå ud fra, at kompensationsordningerne som er stillet til så de i deres kreditgivning lægger til grund, at kompensationsordningerne bliver en realitet efter de fastsatte regler. Dermed kan firmaer ofte få et lån, der vil dække det beløb som seriøst kan forventes kompenseret fra staten, nu hvor det givet kan tage nogle uger, inden de faktiske kompensationer overhovedet kan begynde.

Udgangspunktet vil givet være, at du skal kunne vise, at du drev en virksomhed, inden corona krisen, der kunne klare sig selv inden og kan forvente at klare sig selv igen, på den anden side af krisen, så lånet kommer ikke til at kunne dække alm. underskudsgivende virksomheder.

Privatkunder vil kunne søge henstand på forbrugslån, billån og bankboliglån, hvis følgerne af coronavirus for en stund har bragt dem i en svær økonomisk situation. Igen vil det være en vurdering af, at det ER corona krisen som ligger til grund for behovet, ikke at man allerede inden, ikke kunne betale sine lån.

Banker og kreditforeninger vil også se på muligheder i form af ændringer i realkreditlån, og f.eks give mulighed for midlertidig afdragsfrihed, belåning af friværdi og forlængelse af løbetiden i de tilfælde, hvor det er relevant. 

Det vil også være en mulighed, at pengeinstitutterne f.eks stiller en ny kassekredit eller midlertidigt overtræk til rådighed til at dække ydelsen på et realkreditlån, da ikke alle realkreditlån automatisk kan tilbydes afdragsfrihed. 

Alle private kunder og virksomheder, hvis økonomi er påvirket af corona-udbruddet, omfattes af forståelses aftalen som løber i første omgang indtil sommeren

Bankerne har også erklæret sig villige til at genoverveje allerede planlagte udbyttebetalinger og aktietilbagekøb.

Forståelse erklæringen indebærer også at, bankerne i lyset af den alvorlige situation genovervejer deres udbyttebetalinger. 

Her vil der igen kunne vise sig individuelle forskelle. Dels er der jo tale om penge indtjent i 2019, dels har de fleste bankationærer været blandt de hårdest ramte på aktiekursen, og endeligt er det jo ikke bare gamle mænd med høj hat og Rolls Royce i garagen som er aktionærer, men i meget vidt omfang helt almindelige mennesker og mange pensionskasser.

Det må dog nok forventes, at mange banker undlader udbyttebetaling til aktionærerne.
På samme vis er der forståelse for, at bankerne også i denne situation, i videst muligt undgår tilbagekøbsprogrammer for egne aktier.udt en hjælpende hånd til deres kunder. 

Der er allerede mange banker, som har meldt ud overfor deres kunder med afdragsfrihed og andre tilbud, og f.eks har Danske Bank i mange fald allerede tilbudt højere kassekreditter og bedre lånerammer mm - ligesom man også nu ser mange banker aflyse negative renter for små og mellemstore virksomheder. 

Det er et punkt man givet ellers med fornuft kan tage op med sin bank.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

søndag den 15. marts 2020

Corona nyt for erhverv



Lyn resultat af 3.parts forhandlinger 15/3-2020: 

På pressemøde er der i dag bekræftet indgåelse af en meget stor aftale med hjælp til de lidt større virksomheder som står overfor at måtte fyre medarbejdere.

Der er tale om en helt bred aftale, inkluderende både arbejdsgiverside (DA, DI, DE) og arbejdstagerside (LO) – og det er et meget hurtigt indgået forlig, som alle parter, i lyset af situationens alvor – har valgt at stille sig bag. 

Dette har også været helt nødvendigt, da mange virksomheder ellers, allerede nu, ville starte fyringer i meget stort omfang.

Det er min opfattelse, at meget få lande, vil kunne skabe en så omfattende aftale, som så hurtigt kan godkendes af både arbejdsgiverside og lønmodtagerside. Det er ”Den danske model” som, også her, viser sin styrke.

Alt tyder også på, at aftalen får helt bred opbakning i folketinget, fra yderste venstre til yderste højre, og at den ikke mødes med modstand fra EU som konkurrenceforvridende statsstøtte.

Jeg orienterer her efter bedste evne om ting af betydning for virksomheder – uden ansvarspådragelse for evt. fejl.

  • Tilbageregnet fra 9. marts kan firmaer – begrænset til de, som hjemsender 30% af medarbejderne, eller mere end 50 medarbejdere, uden fyring - men med løn, blive dækket ind af staten, med op til 75% løn som så betales af staten, dog maksimum 23.000 pr måned – De første 5 dage skal lægges som ferie eller afspadsering, som medarbejdernes bidrag. For timelønnede er grænserne 90%, dog 26.000 kr. (svarende til personerne ikke modtager feriepenge mm på denne løn)

    Om ikke jeg har fattet erhvervsministeren galt, så har regeringen allerede nu 16/3, 2 dage efter - forslag om at Horestas medlemmer - hoteller og café´er skal kunne kompenseres med 90% i stedet for 75% - da de ellers vælger generelt at fyre. Mere følger når jeg ved mere.
  • Direktører og ejerleder kan ikke være omfattet - da de vel ikke kan give tro og love erklæring for sig selv - jvnf. Dansk erhverv der skriver                                                  Direktører er omfattet som funktionærer, såfremt de ud fra en almindelig ansættelsesretlig vurdering må anses som lønmodtagere omfattet af funktionærloven. Ejere eller medarbejdere med væsentlige ejerandele vil ikke være omfattet af lønkompensationsordningen, da disse ikke anses for lønmodtagere LINK
  • Da det er arbejdsgiverne som modtager kompensationen ved hjemsendelse, så vil ordningen omfatte alle medarbejdere, organiserede som ikke organiserede, og helt uanset dagpengeret eller ikke dagpengeret.
  • Erhvervsstyrelsen arbejder på at kunne modtage de første ansøgninger medio uge 13 og begynde at udbetale de første lønkompensationer ugen efter. 
  • Virksomhederne skal efterfølgende med revisorbistand dokumentere, at de pågældende korrekt har været hjemsendt og at de var ansat per 9/3 2020 senest. Er der en faglig repræsentant på virksomheden, så skal denne medunderskrive.
  • Pakken omfatter så ikke de mange helt små virksomheder, enkeltmandsvirksomheder, som ikke har ansatte. På pressemødet blev det stillet i udsigt, at der blev arbejdet på at finde løsninger på det område. 
  • Pakken skal godkendes i EU af hensyn til EU statsstøtteregler, men EU har allerede indikeret fleksibilitet og det forventes at ordningen godkendes.
  • Fyrer arbejdsgiveren en eller flere medarbejdere af økonomiske årsager, træder virksomheden ud af ordningen, som pres på de virksomheder som vælger at fyre frem for at træde ind i ordningen. Ordningen kan ikke kombineres med fyring af nogle, og hjemsendelse af andre, ud fra det som fremgår nu og her. Fyring af andet end økonomiske årsager, ex manglende samarbejdsevne, direkte fejl osv er fortsat muligt, men, vær helt sikker på, det ikke kan hævdes at være af "økonomiske" årsager.
  • Ordningen gælder bagud fra 9 marts og frem til 9. juni, i 3 mdr. med andre ord.
  • Der er meget få krav til dokumentation af årsag bag hjemsendelsen.
  • Denne ”pakke” koster fællesskabet 3- 4 mia. samlet – som hidtil største indgreb hidtil under Corona krisen. Bedømmelsen må være, at disse penge på bare lidt sigt vil være rigtigt godt givet ud.
Forventningen er, at det KAN omfatte omkring 70.000 ansatte, uden dette er et loft. Bliver det antallet, vil den aktuelle omkostning for det offentlige, inkl. besparelse af dagpenge til de berørte være omkring 2,6 mia. men der er ikke sat nogen overgrænse for hvor mange der kan blive omfattet.

Du må ikke fyre medarbejdere under perioden du anvender lønkompensationsordningen.

Du skal efterfølgende, med revisorbistand dokumentere, at du har hjemsendt de berørte i den angivne periode.

Medarbejderen skal have være ansat før 9. marts for at være omfattet af ordningen.

Allerede opsagte medarbejdere kan ikke omfattes.

At ordningen skal omfatte mindste 30% ELLER 50 betyder at f.eks 1 ud af 2 ansatte er over 30%

Der kan formentlig godt hjemsendes i hold - når det blot omfatter 30% viser de seneste oplysninger - men vent til alt er klart, så I ikke få ramt ved siden af skiven.

Medarbejdere, der er hjemsendt med løn skal afholde feriedage  og er det i den fulde tremåneders periode fra 9. marts til 8. juni 2020, er der tale om fem dage. For medarbejdere, der er hjemsendt i en kortere periode, svarer antallet af dage til 1,67 pr. måned, vedkommende er hjemsendt. Har medarbejderen ikke ferie til overs, kan denne holde ferie uden løn, eller vælge at bruge fra næste ferieår.
Ønsker medarbejderen selv at afholde f.eks planlagt ferie i perioden, kan dette aftales.

Indgås der aftaler om lønnedgang kan virksomheden stadigt deltage og de hjemsendte sendes så hjem efter samme regel om 75% af lønnen. I så fald skal medarbejderen ikke afholde de 5 feriedage under kompensationsperioden.

Opstår der særlige behov i virksomheden - f.eks sygdom hos de der ikke er hjemsendt, eller mangel på arbejdskraft som følge af uventede nye ordrer – kan hjemsendte medarbejdere på lønkompensation tilbagekaldes til arbejdet i en periode. Medarbejderen kan pålægges at genoptage arbejdet med dags varsel.

Ansøgning sker til erhvervsstyrelsen og der vil blive udsendt klar besked om hvordan Det forventes man kan søge fra uge 13 men der arbejdes på at få det på plads tidligere. Der udbetales på baggund at virksomhedens antal medarbejdere som grundet Conona er hjemsend med løn. Medarbejderne skal i ansøgningen angives med CPR nr og virksomheden skal angive den forventede periode og kan få kompensation fra 9/3 og frem til 9/6 i første omgang. Ansøgningen bygger på virksomhedens tro og love erklæring men følges op med kontrol (revisor)Jeg forudsætter klart, at der ved beregning af 30% ansatte eller mindst 50 ansatte - regnes ud fra fuldtidsansatte. Det bør betyde at ved allerede 1 ansat er der kompensation hvis en hjemsendes. (en vil så ofte være at man i princip er to ansatte birmat - chefen som jeg ikke tror nødvendigvis er omfattet - se næste afsnit + den som hjemsendes)


·       Fra alle sider gøres klart, at dette ikke er sidste initiativ, så der kan forventes andre pakker, som jeg håber, også kan omfatte de helt små selvstændige og som også kan forventes evt. at dække, helt specielt hårdt ramte brancher, typisk rejse – hotelbranchen, hvor Dansk Erhverv og 3F allerede har indgået aftaler om mulig hjemsendelse uden løn, som jo så nu kombineres ind med den nye pakke omtalt her. Luftfart, rejse-og hotelbranchen er givet nogle af de første til at anvende den her omtalte pakke og her må forventes en vis taknemmelighed over, at ordningen skal træde i kraft fra 9/3 bagudrettet.

Problemer er der fortsat. En del virksomheder som er hårdest ramt, virker allerede nu til alligevel at se det nødvendigt at fyre medarbejdere. Det skyldes, at disse virksomheder mener at være så hårdt ramt, at selve det at skulle betale 25% af lønnen, og for de højtlønnede endnu mere, vil kunne være ødelæggende for dem som virksomhed, ligesom de frygter, at effekten for deres brancher, uanset hvad, vil strække sig langt ud over 3 måneder  

Det er nok uundgåeligt, at der vil være utilfredshed, og virksomheder som ikke kan dækkes af som de måtte have behov for det, men der er næppe tvivl om, at pakken samlet er meget hurtigt udarbejdet og med et enestående samarbejde i trepartsforhandlinger, i alle fald må sætte et eksempel.

Det er givet et stort problem for de brancher hvor erhvervsgrundlaget helt reelt er bort. Det er typisk sådan noget som rejsebureauer og hoteller, som jo skal binde sig til at holde medarbejdere betalt i et vist omfang i mindst 3 mdr - uden håb om overhovedet at kunne få indtjening i en periode som rækker langt over 9. juni hvor medarbejderne jo så igen skal på på fuld løn.

Disse brancher ville givet gerne kunne vælge at afskedige en del af medarbejderne helt, så de var ude fra nu, og også efter 9. juni, og så beholde andre, som de  ville lønne, med den aftalte kompensation fra staten. Et alternativ for disse kunne have været, at medarbejdere kunne være under opsigelse (som ofte kunne være opsigelsestid på over de 3 mdr. pakken gælder) således, at en opsigelse kunne trækkes tilbage 9/3 hvis der igen var behov for medarbejderne, men kunne træde i kraft, hvis det stadigt var helt nødvendigt at skære ned.

Disse brancher, og de små SMV er dermed næppe specielt tilfredse med ordningen, men det ændrer ikke ved, at mange andre - formentligt op mod de omtalte 70.000 stillinger, vil kunne have stor fordel af aftalen.
Det skal blive spændende at se, hvad der kan komme af aftaler for de helt små, inkluderende enkeltmandsvirksomheder og selskaber med blot ejer som ansat.

Specielt de helt som virksomheder, som ikke endnu har kunne udvise overskud, vil nok kunne blive efterladt uden nogen form for støtte, da de ikke, via regnskaberne, har mulighed for at vise, at de reelt er "sunde virksomheder"

HVORDAN SØGES:

Der er ikke åbnet endnu men alle får direkte besked. I skal have denne dokumentation klar.
  1. Andel af medarbejdere, der skal hjemsendes (mindst 30 % eller min. 50 medarbejdere).
  2. CPR-nummer, løn og beskæftigelsesgrad (er medarbejder fuldtids- eller deltidsansat) per medarbejder.
  3. Periode, der ønskes kompensation for, samt begrundelse herfor, fx arbejdsmangel.
  4. Tro- og love erklæring fra ledelsen på, at oplysningerne er korrekte.
STATSGARANTEREDE LÅN:

Bankerne har fået frigivet en pulje afsat til Cyklisk kapitalbuffer, hvilket øger deres udlån grundlag meget. Hertil afsætter staten midler til via vækstfonden at kunne yde statsgaranti for sådanne lån.

En god hjælpe side til alle initiativer er HER 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

    

onsdag den 5. februar 2020

Eje 50/50% eller 49/51% for og imod


Alt for mange bliver forskrækkede, når de hører nogen vil have selskab eller I/S sammen og eje lige meget. Straks hører man forskrækkede røster “NEJ aldrig 50/50% - det skal være 49/51% da man ellers risikerer “dead-lock””

Det lyder ofte som nogen der har læst et dårligt råd et sted og har fået ordet “dead-lock” galt i halsen.

Det er vigtigt at forstå, at man f.eks normalt slet ikke skal regne med at, et investor takker ja til at betale en masse for ?? 49% - ligesom man da skal være en ganske mærkelig stifter, for at synes det vil være godt, at makkeren får 51% og man selv nøjes med 49%. Det er jo slet ikke sådan virkeligheden ser ud. 

--------------
Vist kan der ske det, at man er uenige og ikke kan blive enige om en ny beslutning MEN:

Tror i så det er løst, ved at den ene af de “partnere” kun ejer 49% og derfor bare kan trynes og trampes på plads? Det er da langt værre for samarbejdet og for firmaets fremtid.

Skal to arbejde sammen, og beslutter de sig for at skabe noget sammen, så er - alt andet lig - 50/50 den helt rigtige fordeling.

Det er klart, at hvis den ene af parterne kommer med mange flere penge - eller skal arbejde meget mere end den anden, så må man ofte have en fordeling af ejerskabet, som afspejler det, men - er der ønske om, at man skal trække samme vej, arbejde lige meget, og komme med lige få eller mange penge - så er svaret generelt altid 50/50 fordeling.


————

Hvad er så forskellen ved uenighed:

Ved 49/51 kan 51%, alt andet lig, bare holde generalforsamling og trampe de 49% sønder og sammen, og - vil ofte forfalde til at gøre det, så snart der er uenighed, for at komme videre.

Ved en fordeling 50/50 - er parterne NØDT til at opføre sig fornuftigt. Lytte til hinanden, og finde de kompromisser frem, som altid vil være nødvendige i et samarbejde, for ellers kommer de ingen vegne. Det i sig selv skaber masser af gode løsninger.

Det helt afgørende er, både ved 49/51 og ved 50/50, at man har en god ejeraftale. 

En ejeraftale er så bare meget lettere at lave, hvis parterne der arbejder sammen ejer og bestemmer lige meget.

Uenighed kan altid opstå, tilmed oftest - når man har EN der kan bestemme over en anden, men i alle fald, så skal den ikke, i et partnerskab, løses med "vold" fra den ene mod den anden.

Kan to parter slet ikke tale sig til rette, så skal ejeraftale ind og klare sagen. Den bør ofte indeholde en passus om en “mediator”. 

En mediator er her en person, som har erfaring med problemløsninger og kender alle almindelige regler for virksomhedsdrift. Ofte må denne skulle betales for at træde i aktion. 

En del advokater fungerer også som mediatorer, men det kan også være en anden person, som parterne har tillid til og som tænker rationelt og retfærdigt, og kender en god del til de regler et firma må drives under.

Parterne skal skriftligt på forhånd godkende og underskrive ejeraftalen, helst med vitterlighedsvidner der skriver på, i bekræftelse af, at det er parterne selv der har indgået aftalen.

Ejeraftalen kan være meget individuel, men kort kunne den have indhold i denne stil:

Det er aftalt af X og Y hver har følgende rettigheder og pligter:
  • Hvem ansvaret for dagligt regnskab (evt regler for hvor ofte der bogføres mm)
  • Hvem står for indkøb
  • Hvem står for salg
  • Hvem repræsenterer virksomheden som direktør (evt begge)
  • Hvem må tegne selskabet ved beslutninger ud over den daglige drift (normalt begge SAMMEN)
  • Hvem må ansætte personer udefra - og afskyede (igen ofte begge SAMMEN)
  • Hvad skal der evt betales i løn (i I/S ofte fordeling af overskud) og aftale om hvor ofte man skal se på, om dette bør ændres.
  • Og en masse andet - dette blot til hurtig forståelse.
Så kommer det der skal til - hvis der opstår alvorlig uenighed - bare som eksempel:
  1. Parterne skal skriftligt hver især kort udarbejde oversigt over hvori uenigheden består og hver deres løsningsmodel.
  2. Parterne skal inden for xxx dage sætte sig sammen - f.eks mindst 2 gange med 3 dages mellemrum, og søge at finde enighed.
  3. Under den tid drives firmaet videre som hidtil, med respekt for alle love.
  4. Opnås ikke enighed, skal en - på forhånd udvalgt “Mediatorer” træde ind
  5. Denne mediatorer skal inden for ?? F.eks 14 dage - afholde møde med ejerne for at få overblik over problemet. 
  6. Herefter udarbejder mediator forslag til løsning, under hensyn til hver parts ønsker, og firmaets fortsatte drift. (Her kan evt. være en 3 - 8 dages frist)
  7. Parterne har så f.eks 3 dage til at komme med ændringsforslag til mediators løsning, og mediator kan så f.eks have 3 dage til nu at udarbejde den endelige løsning.
  8. Parterne er herefter forpligtet til at følge mediators løsningsmodel
  9. Skulle EN part ønske at udtræde af ejerkredsen - skal denne meddele dette skriftligt, og mediator træder til. Herefter skal begge parter, skriftligt til mediator, give bud på overtagelse af den anden parts anparter/andele. Mediator lader så den der har budt højest, overtage den anden parts andele.
  10. Byder ingen på den andens andele, skal selskabet opløses - ud fra ejernes ønske om opløsningsmetode, og ved uenighed om hvordan det opløses, skal parterne følge mediators beslutning om opløsningsmetoden.
  11. Er der ansatte, så kan man sagtens tænke disse inddraget inden en beslutning om opløsning
  12. Brud på denne ejeraftale indbringes af mediator for retten (evt sø og handelsretten) og den part der er årsag til brud på aftalen, bærer alle omkostninger i den forbindelse, samt evt en konventionalbod på kr xxx.
——————

Det er givet ret sjældent, man når så langt, at mediator overhovedet kommer ind i billedet, for så ved parterne, at fremtiden let er, at den ene træder ud - eller firmaet skal opløses - men hvis uenigheden er stor, så er det jo også den langt bedste løsning. 

Det er det altid i sådanne samarbejder - uanset man tænker 49/51 eller 45/55 eller 50/50. 

Man kan aldrig drive et firma sammen - uanset 49/51 eller 40/60 - hvis der er grundliggende store uenigheder der gør, at majoriteten tvinger minoriteten til bare at gøre hvad der bliver sagt.

Løsningen SKAL fungere for begge parter, ellers er det en ulykke, helt uanset fordeling, og netop 50/50 giver jævnbyrdighed og mulighed for samarbejde og glæde, i langt de fleste fald, og afholder ofte den ENE af parterne fra at tro, at nu skal den anden trynes.


————-

Der kan, som jeg skrev i starten, være mange årsager til at man har flere ejere med forskellig andel, men er man to eller tre og vil starte noget sammen, så løser man ikke problemer ved at sikre at at en eller to sammen, kan rotte sig sammen og tryne den tredje. 

Man løser det ved forhåndsaftaler om, hvordan den der ikke vil være med længere kan komme ud af samarbejdet på en ordentlig måde, og 50/50 vil generelt være der, hvor hvor incitamentet til IKKE at blive uenige er størst.

Inden i stifter sammen, eller inden du tager en 50% investor ind - så tal ting rigtigt godt igennem, så I føler I kan køre det samarbejde - ellers - start hver for sig - eller sats på helt anden investor, som måske alene investerer, for at få udbytte, og kan være glad for at købe en meget mindre andel.




SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S




mandag den 20. januar 2020

nye momsregler for import til Norge 2020


Norge har indført, at der skal moms på alle varer der importeres til private i Norge.

Det gælder fra krone 0 helt enkelt, ikke nogen undergrænse som i Danmark, men også i Danmark er denne undergrænse jo også givet på vej bort.
Reglerne træder i kraft 1 april 2020 - men for varer med punktafgifter og fødevarer, har reglerne været i kraft siden 1/1-2020.

Alle der eksporterer varer til en værdi under 3.000 NOK skal, senest ved et årligt salg på 50.000 NOK skal være CVR registreret i den norske Vat On E Commerce VOEC

Det betyder, at e handel fra udlandet og varer købt i Norge derfra har samme momsregler.

Det er transportøren så er ansvarlig for moms og told - og det sikrer jo i høj grad, at reglen bliver fulgt, da speditører og f-eks Post Nord jo ikke vil risikerer at hænge på en manglende moms.
Der pålægges så ikke told for disse VOEX registrerede virksomheders forsendelser.

For mange webshops vil det nok kunne betale sig at lade sig VOEC registrere hvis de skal sælge i Norge. Uden en sådan registrering vil moms, told og transportørens gebyrer mm, ved ankomsten til Norge let kunne gøre varer under 3.000 kr helt uforholdsmæssige dyre, før varen rammer kunden.

Varer med værdi over 3.000 NOK vil blive tillagt moms og told samt et forventeligt gebyr til transportøren, ved ankomsten til Norge.

Digitale ydelser til norske forbruger registreres i et system for ydelser VOES svarende til MOSS - onestopshop systemet i EU.

VOEC ordningen omfatter ikke fødevarer eller varer med punktafgifter. Her er der så bare meget større afgifter. Et regneeksempel jeg har set viste, at et slikkøb på nettet fra DK eller Sverige på 100 kr ville ende med en omkostning for den norske kunde på 500 kr.

Det samme er gældende for mange andre søde punktafgiftsvarer og tobak, som så også kræver særskilt importtilladelse, mens andre nyere "tobaksvarer" så som e-væske ganske enkelt ikke må sælges i Norge.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


lørdag den 29. juni 2019

Hvad sker hvis man indsender selskabers + personers regnskab og selvangivelse for sent

Alm. selskaber  ApS og ApS skal som udgangspunkt indsende regnskab fremover aflevere regnskab 6 måneder efter årsafslutning og tilsvarende selvangivelse 6 måneder efter - tilsvarende har personlig virksomhed frist 1/7 for personlig årsopgørelse til SKAT.

Regnskabet til Erhvervsstyrelsen EOS/VIRK:

Regnskabet indberettes i virk.dk til Erhvervsstyrelsen EOS - elektronisk i "regnskab 2.0" og skal være godkendt på generalforsamlingen inden datoen. Det foregår i virk.dk 

Dersom du IKKE indsender til fristen, så vil du:

Modtage et påkravsbrev fra EOS i dit selskabs digitale postkasse. Den skal du altid sørge for at være opdateret med.

Dette brev kommer "ret hurtigt" efter det manglende regnskab konstateres i deres systemer og indeholder en frist på typisk 8 dage - til at få indsendt det generalforsamlings-godkendte regnskab. Først herefter får selskabets ledelse en bøde på 500 kr hver. For 2022 er påkravsfristen øget 8 dage grundet IT nedbrud dog.


Er regnskabet mere end en måned forsinket, er boden i alt 2.000 kr og 3 måneder, ialt 3.000 kr og det er så maksimumboden, inden selskabet kan sendes til tvangsopløsning.


Bøden er personlig og per ledelsesmedlem (ex direktører og bestyrelse)  og der er således ikke fradrag for den.

(2) Der er gået mere end 4 uger på fra påkravs-brevets datering er overskridt, da Erhvervsstyrelsen så har mulighed for at sende selskabet til tvangsopløsning ved skifteretten.

Og så er vi jo i hvert fald henne i starten er juli, hvor langt de fleste årsrapporter gerne skulle være sendt ind.

P.S. Ovenstående er baseret på en fortolkning, som FSR - danske revisorer offentliggjorte for nogle år siden, og som stadig er gældende - og som jeg er helt enig i.

P.P.S. Hvis du som revisor vurderer, at overskridelsen af indsendelsesfristen skyldes ledelsens ønske om at tilbageholde oplysninger om selskabet for tredjemand, skal du under alle omstændigheder giver oplysninger om ledelsesansvar ved revision eller udvidet gennemgang

SELSKABET SELVANGIVELSE:

(Oplysningsskema er nyere ord men . same same)

Selvangivelsen findes ved at logge ind på SKAT og se i venstre panel.

Et link fra skat til udfyldelsen HER

Selvangivelsen for selskaber som skal udgangspunkt være inde inden 1 juli i året efter regnskabsåret.

Indsender man for sent, er boden 200 kr for hver dag fristen overskrides, dog maksimum 5.000 kr.

Indgår selskaber i sambeskatning (med holdingselskaber) er maksimum stadigt 5.000 kr

MOMPERSONLIG VIRKSOMHED - SELVANGIVELSE

Personlig virksomhed, enkeltmands EMV, PMV og I/S  afleverer ikke offentligt regnskab, men udfylder alene årsopgørelse (gamle selvangivelse) i udvidet form hos SKAT. Frist 1/7 hvert år. Boden er 200 kr per dag man er for sent, dog max 5.000 kr. Endeligt kan SKAT så også selv sætte forventede tal ind så skatten kan blive højere, end hvis man havde udfyldt korrekt.

MOMS for lige at få det med:

Indberettes som det fremgår af firmaets registreringsbevis - generelt kvartalsvis i stiftelsesåret + helår derefter - og så halvårs.

Har man ikke moms at indberette, skal man 0 indberette, for at vise man er opmærksom på fristen.

Indberetter man ikke, så vil skat fastsætte en skønsmæssig moms. 


Beløbet ansættes generelt som gennemsnit af firmaets seneste 4 momsindberetninger. 

Dersom gennemsnit er under 0, så ansættes skønsmæssigt et nul, da moms ikke skønsmæssigt betaler moms retur.

Når rykkerbrevet ankommer, så tildeles man en bod på 800 kr. Denne kan ikke omgøres, når først rykkeren er modtaget..

Ofte kan et sådan rykkerbrev komme op til en måned efter, man har undladt momsindberetning. Det vil jeg mene er kritisabelt og kan koste det offentlige unødvendige tab.. I rykkerbrevet er der generelt en 14 dages frist for indberetning OG betaling af boden på 800 kr.

ALT MED FORBEHOLD FOR ÆNDRE PRISER NÅR DU ENGANG LÆSER DETTE 😎

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd


torsdag den 13. juni 2019

IVS på Grønland/Færøerne - Jamen dog

Jeg troede først det var en lidt sjov provokation, men nej for, der er seriøse anbefalinger fra www.ditselskab.dk advokat Jacob Tøjner, som laver et set-up til formålet - så det må jo tages som alvorligt ment.




For mig at se, er det ikke nogen specielt oplagt løsning.

Jeg mener Færøerne og Grønland - lovmæssigt er samme sag i øvrigt - rigsfællesskab, krav om lokal kontakt osv - men muligt med IVS endnu.

Selskabsformen IVS har fået et så elendigt ry - banker skyer dem og mange leverandører ligeså, og kommer man så, som dansk - med et Grøndlandsk IVS - tror jeg man kan have skudt sig selv ret kraftigt i foden - MEN MAN KAN:

Jeg mener helt kort, at rigtigt mange, der ikke kan skaffe 40.000 kr som de kan bruge som arbejdende kapital i et ApS, er bedre stillet med personlig virksomhed, som de så kan omdanne til ApS hvis det bliver en stor succes - eller man synes man tager for stor personlig risiko - men hvor man, hvis det ikke gå så godt, har fuldt fradrag for tab i opstarten, og slet ikke skal stille med kapital - kan drive selskabet fra DK - og slipper for officielle regnskaber udsendt, kan få kørepenge som fradrag uanset løn, og mange andre fordele - som gennemgået HER I LINK 


Jeg troede faktisk ganske ærligt, at det var en sjov provokation, men det er det ikke, og det er bare at tage kontakt, så får man givet også hjælp mod betaling.

Jeg vil bare kort pege på:
  1. Generelt er 1 kr ikke meget at drive selskaber med.
  2. Ofte er man bedre stillet, hvis man kan begrænse risiko, ved at starte i personlig virksomhed , i alle fald hvis man ikke er flere personer sammen
  3. Er man flere, så skal man kunne skaffe 40.000 kr i de fleste fald.
  4. De 40.000 kr i ApS får man hurtigt glæde af til udgifter i en lang startfase - og man får dem jo retur skattefrit (eller fradrag ved tab)
  5. Man skal have en grønlandsk/færøsk adresse hvor myndighederne kan kontakte en - Det kan både koste, og vise sig besværligt.(kravet bekræftet af selskabsstyrelsen) Postbox rækker ikke (ganske som i DK) Der skal dog nok at stifteselskaber kunne skaffes kontakt kontorer mm - men givet igen til en eller anden pris.
  6. Man er stadigt, når ledelsen er i DK og selskabet drives fra DK, pligtig til helt alm. dansk selskabsskat 22% og moms 18%.
  7. Man skal aflevere årsrapport til selskabsstyrelsen i DK og selskabsselvangivelse til Danmark og oven i det - selvangivelse til Grønlands/Førøernes hjemmestyre.
  8. Jeg TROR man får MEGET vanskeligt ved at finde en bank, der stiller erhvervskonto op, med IVS på Grønland/Færøerne og ledelse i Danmark, uanset man søger dansk eller grønlandsk bank. Det ville jeg afdække INDEN jeg kastede mig ud i stiftelse.
  9. Hjælp til stiftelse på Grønland/Færøerne - evt selvangivelse til både DK og Grønland/Færøerne, kontorhotel eller andet, som kan være del af pakkeløsning - kan let koste ganske meget
  10. Hvis det bliver et problem i omgåelse af stop for IVS, kan loven så let som intet udvides til at dække Grønland/Færøerne, med krav om omdannelse. Så kan man hurtigt stå med bukserne ned om haserne.
  11. IVS som burde beskytte personligt, gør det ofte kun i meget lille grad, da alle leverandører generelt kræver forudbetaling - husleje depositum, kaution fra ejer i bank så det er ikke så almindeligt, overhovedet at opbygge en gæld der kunne være personligt ødelæggende. Den gæld IVS oftest har ved tvangslukning/konkurs, er til moms og skat.
  12. Får man ansatte - så er selskab nok det rigtige valg - ApS eller IVS
Skal jeg være rigtigt ærlig, og det er jeg jo normalt, synes jeg det er en lidt pjattet løsning, med mindre ens marked er netop de områder, og man tit selv er i de områder.

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØBMANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

"STARTUP" - ANDEN UDGAVE af iværksætterbibelen - endnu kun ude i paperback version - med update om IVS lov og meget andet godt materiale

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S